
Idag kom jeg en tur forbi Arnager, som er en stille – ja nogle vil mÃ¥ske nok ligefrem kalde den en kedelig – lille by pÃ¥ Bornholms sydkyst. Men Arnager er ikke bare en hvilken som helst lille dansk landsby. Den har noget ret unikt og intet mindre end en Bornholmsk “verdensrekord”: Arnager har det der jo nok mÃ¥ være Bornholms længste bro! SÃ¥ kom ikke her og sig at Arnagers eksistens hverken gør fra eller til. Nej nej. Og ikke nok med det, Arnagers gamle træbro fra 1884 forbinder nemlig samtidig Bornholm med noget sÃ¥ unikt som en ø-havn. Eller hav-havn, kan man mÃ¥ske kalde den. AltsÃ¥ en havn der slet ikke er landfast. Og dem er der faktisk ikke ret mange af i Danmark. Vistnok ligger den eneste anden danske ø-havn nemlig i Snogebæk, ovre pÃ¥ den anden side af Bornholm.
SÃ¥ vi travede optimistiske og forventningsfulde ud fra Arnager, hen over 185 meter af Østersøen og ud pÃ¥ hav-havnen. Og hvad gemte der sig sÃ¥ derude pÃ¥ dette ganske unikke sted i Danmark? Jo, der lÃ¥ da et par joller og stod et par tomme kasser med lidt fiskegarn og sÃ¥dan. Men det hele virkede nu en anelse forladt. Mystisk, men mÃ¥ske der foregik noget stort inde i selve Arnager by idag? SÃ¥ vi gik tilbage ad de 185 meter træbro og tog i stedet en tur gennem Arnager City for at se pÃ¥ byens liv, pÃ¥ sÃ¥dan en smuk forsommerdag. Det tog vel omkring hele 10 minutter, men det var ogsÃ¥ fordi jeg skulle finde et sted at træde af pÃ¥ naturens vegne… Hm hmm… Men til vor store forundring fandt vi slet ikke Arnagers byliv – de gemte sig for os, gjorde de! Det er jeg sikker pÃ¥! MÃ¥ske skræmt af vores store kamera og fremmede udseende. For vi kunne jo se at bilerne holdte foran alle husene, sÃ¥ de mÃ¥ jo ha’ siddet derinde. Nu var klokken jo ogsÃ¥ ved at være 13, sÃ¥ de tog sig mÃ¥ske alle en middagslur. Eller mÃ¥ske har der været noget i fjernsynet… Hvem ved. Mysteriet mÃ¥ forblive uløst for nu: Hvad laver de i Arnager nÃ¥r solen skinner? Hvor er de henne?

Der er mange måder at opleve Bornholm på. En af de bedre er nok på eskimo-manér, fra en havkajak, som disse 2 på billedet gør det!
Det der med havkajak er vist noget der vinder mere og mere frem herhjemme. Og specielt her pÃ¥ Bornholm, med alle de interessante kyst-strækninger og klippeskær, mÃ¥ det være noget af en oplevelse. En af de ting der bare skal prøves her til sommer, tror jeg! Man skulle jo snildt kunne sejle (hedder det ’sejle’ nÃ¥r det er kajak? Eller ‘ro’ / ‘padle’ kajak?) hele vejen rundt om Bornholm eller ud til Christiansø. Eller bare tage nogle smÃ¥ ture op og ned ad kysten…
Idyllisk ser det jo ud pÃ¥ billedet, med de 2 kajakroere i en stille Østersø…


Lige et par billeder her, fra Salomons Kapel igÃ¥r. Lyset kunne næsten ikke have været bedre til situationen: Lav solskin og klar, blÃ¥ himmel, hvor sidebelysningen og de hÃ¥rde skygger flot fremhæver hÃ¥rdheden i de store munkesten og kampesten i muren – og med den klare, blÃ¥ himmel til at stÃ¥ i kontrast i baggrunden!
Ruinen af Salomons Kapel ligger et stenkast fra Østersøen og naturhavnen Kragkås, på et ret øde sted, oppe på Bornholms Hammerknude. Men dengang kapellet blev opført i 1300-tallet var der livlig aktivitet på stedet. Sildefiskeriet var på sit højeste, og kapellet var i brug indtil 1400-tallet, hvor sildeeventyret begyndte at ebbe ud. Som man kan se på nederste billede står der lidt vand inde i ruinen. Er det mon helligt? I hvert fald var stedet berømt som en helligkilde, hvorfra der flød helbredende kildevand der kunne kurere snart sagt alle sygdomme. Altså dengang i middelalderen. Kilden ligger dog lige lidt uden for billedet, omme bag ved kapellet.



Her i weekenden tog jeg mig en gå-tur ved Hvide Odde lige nord for Rønne. Det var jeg ikke den eneste der gjorde, så det blev til bl.a. disse 3 billeder. Vejret var lunt og forårsagtigt, men der var ikke ligefrem klar himmel, som det fremgår. Hvad der ikke fremgår er, at odden faktisk er et stort rev der strækker sig langt ud i Østersøen. Under havets overflade danner grundfjeldet nemlig et kuperet terræn der gør at man kan risikere at støde på grund når man sejler der, selv langt ude i vandet. Det sker af og til at en båd går på grund. Og tilbage i historien er der også optegnelser over skibe der blev knust til vrag her og søfolk der er omkommet da de ikke kunne komme i land på grund af stormvejr. Men det var noget mere roligt denne gang, og normalt nyder lystfiskerne jo også godt af området og vader langt ud og snuppe havørreder. Og så er det jo en populær badestrand om sommeren, lige uden for Rønne og ned ad Antoniettevejen.
Gid sommeren snart kommer!