Der er sket en hel del med bygningskunsk og byggeteknik de sidste hundrede Ã¥r. Noget til det bedre, meget til det billigere. Men et godt gammelt bindingsværkshus med en kalket facade har nu stadig noget helt specielt over sig! Der er et skær fra den kalkede facade, som moderne byggeri bare ikke kan mÃ¥le sig med. Der er hundrede af Ã¥r i træværket, vind og vejr, olier og salte. Men bindingsværkshuset stÃ¥r der sgu’ endnu! Jeg er ikke sikker pÃ¥ at der er mange 1960′er parcelhuse tilbage om 100 eller 200 Ã¥r! De gjorde det sgu’ meget godt, de gamle hÃ¥ndværkere. Der er selvfølgelig lavet meget vedligeholdelsesarbejde siden, sÃ¥dan er det med bindingsværk og kalk-huse. Men det gi’r patina, og det er for mig noget af det der gør Bornholm til Bornholm! Rart at man stadig kan komme væk fra det moderne glas-og-beton-byggeri nogle steder, som f.eks. her i Rønnes gamle gader:
Med de meter-høje stokroser foran bindingsværket, fornemmer man nok at det har været en god sommer her på Bornholm!
Gult bindingsværkshus med et tydeligt rødt skær fra august-solen der rammer ned på huset på den anden side ad vejen. Damecyklen og stokrosen indikerer lidt liv.
Lyserødt bindingsværkshus i Rønne - Erichsens Gård fra 1806 - hvor Drachmann og Zahrtmann efter sigende holdt til
Lige et billede mere fra sidste uges Arnager-tur: Den 5000 Ã¥r gamle jættestue. Det er nemlig ikke kun Arnager-broen der er med til at sætte den bornholmske by pÃ¥ landkortet. Jættestuen her er nemlig Arnagers “second claim to fame“. Selve grav-kammeret er ikke specielt interessant at se pÃ¥, bare nogle store sten lagt oven pÃ¥ hinanden… Men nu er jeg jo heller ikke hverken arkæolog eller stenalder-specialist. Men der skulle vist være fundet nogle fine potteskÃ¥r og den slags i sin tid, da det blev gravet ud. Og det er da ogsÃ¥ imponerende at tænke sig hvordan datidens bygningsfolk har fÃ¥et flyttet rundt pÃ¥ de store sten, og lagt dem pÃ¥ plads. Det er da ogsÃ¥ navnet jættestue der fortæller at man tidligere troede at disse gravbygninger var bygget af kæmpe trolde og mægtige jætter.
Men ok, hvis man mÃ¥ tage sin fantasi yderligere i brug og ser pÃ¥ jættestuens “arkitektur”, sÃ¥dan ca. herfra hvor jeg har taget billedet, kunne det sÃ¥ ikke godt have været en lille pyramide? Rundt regnet er den jo opført samme tid som de store, ægyptiske pyramider. Og har samme funktion: Et gravsted. Nu ved jeg godt at en pyramide lavet af jord mÃ¥ske ikke er sÃ¥ god en idé med hensyn til holdbarhed og sÃ¥dan. Men hvem ved hvad de har gÃ¥et rundt og tænkt pÃ¥ den gang i den yngre stenalder?
Ja, det kunne jo godt gÃ¥ hen at blive et lille blog-tema, bindingsværkshuse pÃ¥ Bornholm. Hvad huse angÃ¥r er de da rimeligt fotogene. SÃ¥ lad os starte med det her i Arnager, som nok har set bedre dage. Se især efter i skyggesiden, huset buler ud og svejer op og ned – men det stÃ¥r endnu og har det karakteristiske flotte gule skær!
Bornholms belysningsvæsen er i aktion pÃ¥ dette billede! Jeg kan godt lide Rønnes gamle gadelamper. Lige sÃ¥ meget jeg hader at fÃ¥ en af de ‘nye’ gadelamper med pÃ¥ et billede, lige sÃ¥ meget elsker jeg at fÃ¥ en af de gamle gadelamper med! (Eller hedder det gadelygter?) For min skyld kunne de godt stoppe alle byforskønnings-aktiviteterne indtil de har fÃ¥et revet de ‘nye’ gadelamper fra 1960′erne ned i alle de gamle bykvarterer… NÃ¥ jeg fandt ogsÃ¥ denne lille historie om Rønnes gadelygter, hvori det forklares at de første blev opført i 1875 og brændte petroleum. De blev aflyst af gas-gadelygter i 1896, og det er vist dem der er bevaret i dag, som her.
Masterne fra lystbÃ¥dehavnens skibe udgør baggrunden mod aftenhimlen. Mener det var i Silkegade jeg tog dette billede i sidste uge da jeg gik gennem byen. Som man siger er det lyset der skaber et foto. (Deraf navnet, foto betyder lys.) MÃ¥ske ikke ment helt sÃ¥ konkret som pÃ¥ dette billede, hvor lyset er motivet…