Her i weekenden tog jeg mig en gå-tur ved Hvide Odde lige nord for Rønne. Det var jeg ikke den eneste der gjorde, så det blev til bl.a. disse 3 billeder. Vejret var lunt og forårsagtigt, men der var ikke ligefrem klar himmel, som det fremgår. Hvad der ikke fremgår er, at odden faktisk er et stort rev der strækker sig langt ud i Østersøen. Under havets overflade danner grundfjeldet nemlig et kuperet terræn der gør at man kan risikere at støde på grund når man sejler der, selv langt ude i vandet. Det sker af og til at en båd går på grund. Og tilbage i historien er der også optegnelser over skibe der blev knust til vrag her og søfolk der er omkommet da de ikke kunne komme i land på grund af stormvejr. Men det var noget mere roligt denne gang, og normalt nyder lystfiskerne jo også godt af området og vader langt ud og snuppe havørreder. Og så er det jo en populær badestrand om sommeren, lige uden for Rønne og ned ad Antoniettevejen.
Gid sommeren snart kommer!


